Duelighedsbevisets praktiske delprøve
Ingham Sejlerskole tilbyder personlig undervisning i Duelighedsprøvens praktiske del såvel i hold som til enkeltpersoner. Holdundervisning tilbydes ligeledes til sejl- og motorbådsklubber. Deltagerne skal selv lægge båd til, derved bliver prisen også meget attraktiv. Undervisningen tilpasses sejl- eller motorbåd afhængig af deltagerne og båd stillet til rådighed. Båden skal være mellem 24-37 fod og af en passende standard.
Undervisning
Begyndere/let øvede: 2 weekender, 9:30-15:00
Meget øvede: 2 x 3 timer
Personlig undervisning (enkelt eller hold) foregår som udgangspunkt ude hos eleven/eleverne, da vi ikke råder over undervisningslokaler. Udover de angivne kursuspriser vil der blive opkrævet et kørselstillæg på 2 kr/km. Kørsel indenfor en afstand af 50 km fra 3050 Humlebæk er inkl. i kursusprisen. Afholdes kurset f.eks. i en afstand af 150 km fra Humlebæk, udgør kørselstillægget således 400 kr pr. gang. Vi kan p.t. kun tilbyde at afholde kurser på Sjælland.
Priser
Begyndere/let øvede: kr. 2495,-/deltager inkl. 25% moms., 3-4 elever pr. hold
Meget øvede: kr. 795,-/deltager inkl. 25% moms., 3-4 elever pr. hold
Prøve
Prøven aflægges for en af Søfartsstyrelsens censorer umiddelbart i fortsættelse af den sidste lektion og tager cirka en time for et hold.
Prøvegebyr til censor: kr. 300,-
Tilmelding
Kurset oprettes efter behov. Hvis du ønsker at deltage i dette kursus så send en e-mail til peter@ingham-sejlerskole.dk, hvorefter du vil modtage svar med mere information.